Hvad er en tilstandsrapport?
I forbindelse med en bolighandel bliver der ofte udarbejdet en tilstandsrapport. En tilstandsrapport er kort fortalt en skriftlig vurdering af en ejendoms stand. Rapporten er, sammen med elinstallationsrapporten, en del af Huseftersynsordningen, som er en frivillig ordning under Sikkerhedsstyrelsen. Denne ordning har til formål at sikre både køber og sælger i forbindelse med en bolighandel. Tilstandsrapporten kan give køber et overordnet indtryk af boligen og samtidig give køberen en idé om, hvad han eller hun køber, før vedkommende skriver under på en eventuel købsaftale.