Generelle vilkår og betingelser for Skuffesiden.dk
1. Formål med Skuffesiden.dk
Skuffesiden.dk er en platform dedikeret til køb og salg af ejerboliger. Det væsentlige ved Skuffesiden.dk er, at det udelukkende er ”skuffesalg”, som må oprettes på Skuffesiden.dk. Ved et ”skuffesalg” menes der boliger, som ikke er udbudt offentligt til salg på andre gængse boligplatforme (”Skuffesalg”), herunder ”Selvsalg”, dvs. boliger som ejeren selv annoncerer.
På Skuffesiden.dk er det for private brugere dog alene tilladt at oprette selvsalg, idet Skuffesalg hos ejendomsmæglere ikke må oprettes.
Skuffesiden.dk står alene for at facilitere en boligplatform, som kan anvendes af boligkøbere og boligsælgere, og Skuffesiden.dk formidler og mægler således ikke mellem køber og sælger af en ejendom.
2. Generelt
Skuffesiden.dk er en del af Nykredit Mægler A/S, CVR-nummer 70627612. Når en bruger opretter en brugerkonto, besøger, benytter eller køber tjenester på websites hostet af Nykredit Mægler A/S, accepterer du nærværende vilkår og betingelser.
Vi opfordrer dig derfor til at læse nærværende vilkår og betingelser grundigt igennem.
Nærværende vilkår og betingelser og alle øvrige vilkår og betingelser oplyst og vist i forbindelse med transaktioner på websites hostet af Nykredit Mægler A/S udgør aftalen mellem dig og Nykredit Mægler A/S i det hele.
Aftalen reguleres efter dansk lovgivning og alle tvister udsprunget heraf skal løses ved en dansk domstol som værneting.
Nykredit Mægler A/S forbeholder sig ret til løbende at ændre, opdatere eller rette nærværende vilkår og betingelser. Ændringer, opdateringer eller rettelser vil blive offentliggjort på Skuffesiden.dk. Den nye version af Nykredit Mægler A/S’ vilkår og betingelser vil træde i kraft 30 dage efter offentliggørelse på Skuffesiden.dk.
I så fald du ikke ønsker, at den nye version skal gælde for dig, må du ophøre med at benytte tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S.
3. Særligt for privates oprettelse af selvsalg ved oprettelse af Skuffesalg samt oprettelse af boligønsker på Skuffesiden.dk
Det er gratis for private brugere at oprette selvsalg på Skuffesiden.dk. Du alene er ansvarlig for al indhold (information, data, tekst, software, musik, lyd, fotografier, grafik, video og andet), som du placerer på din annonce eller dit boligønske, samt at dette ikke er i strid med dansk eller international lovgivning. Nykredit Mægler A/S kontrollerer ikke indholdet og er ikke ansvarlig for kvaliteten og lovligheden af dette.
Nykredit Mægler A/S forbeholder sig dog retten til at ændre åbenlyse fejl i indtastningen ved oprettelse af Skuffesalg på Skuffesiden.dk.
Såfremt dit Skuffesalg er til salg som skuffesalg hos en ejendomsmægler, ejendomsformidler eller lignende, tager Nykredit Mægler A/S forbehold for at slette din annonce.
Nykredit Mægler A/S forbeholder sig retten til at slette ethvert Skuffesalg, hvis en af følgende forhold gør sig gældende:
- Hvis Skuffesalget er ældre end 6 måneder
- Hvis boligen er tilgængelig på andre platforme, herunder boliga.dk, boligsiden.dk eller andre lignende hjemmesider
- Hvis Nykredit Mægler A/S har mistanke om, at der foregår svindel, chikane eller lignende
- Hvis Skuffesalget allerede er oprettet på Skuffesiden.dk
- Hvis boligen er til salg som skuffesalg hos en ejendomsmægler, ejendomsformidler eller lignende
- Hvis Nykredit Mægler A/S i øvrigt ikke finder, at annoncen passer til formatet på Skuffesiden.dk
Du indvilliger i at respektere alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder tilhørende Nykredit Mægler A/S og de til enhver tid værende partnervirksomheder vist på websites hostet af Nykredit Mægler A/S. Annoncedata tilføjet din annonce tildeles endvidere en ikke-eksklusiv, global, vedvarende, uigenkaldelig, royalty-fri, overdragelig underlicensrettighed til at udøve ophavsrets-, reklame- og databaserettigheder til det pågældende indhold.
Dit brugernavn og adgangskode er personligt, og du må ikke videregive, videresælge eller på anden måde videredistribuere dine loginoplysninger. Du forpligter dig til at registrere dig med dit rigtige navn og kontaktoplysninger.
Det er et krav, at du er over 13 år på oprettelsestidspunktet, før du må oprette en bruger.
Du kan til enhver tid og uden yderligere varsel nedlægge eller spærre din brugerkonto ved at sende en meddelelse til skuffesiden@outlook.com.
Har du mistanke om at andre, uden din tilladelse, har adgang til din brugerkonto, skal du straks kontakte skuffesiden@outlook.com.
5. E-mailadresse
Alle informationer og vigtige meddelelser vil blive sendt til din e-mailadresse. Du skal derfor altid sørge for, at den e-mail vi har registeret i dit navn, er opdateret.
6. Personlige oplysninger
Når du opretter dig som bruger, køber produkter eller serviceydelser, tilmelder dig nyhedsbrev, konkurrencer, tilmelder dig arrangementer og lignende beder vi om dine personlige oplysninger. Det gør vi for at kunne levere produktet eller serviceydelsen til dig. Personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vores og vores partneres produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer.
Obligatoriske oplysninger vil altid være tydeligt markeret, og alle andre oplysninger i forbindelse med et køb eller tilmelding til en serviceydelse vil være frivillig. Oplysningerne vi beder om, vil primært være navn, adresse, e-mail, telefonnummer, køn, alder, men kan også være andet.
Nykredit Mægler A/S opbevarer personoplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter. Nykredit Mægler A/S sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at sikre, at personoplysninger håndteres forsvarligt.
Personoplysninger lagres inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (”EØS”), men kan også overføres til og anvendes i et land uden for EØS. En sådan overførsel af dine personlige oplysninger udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Dine oplysninger kan deles inden for Nykredit Mægler A/S og med vores partnere til forskellige formål, f.eks. for at opfylde en forpligtelse overfor dig, forbedre vores service og med henblik på systemadministration, statistik, forskning, analyse og markedsføring. Nykredit Mægler A/S har ret til ved henvendelse fra politi, domstol eller anden tilsvarende offentlig myndighed at give adgang til samtlige af dine registrerede oplysninger.
7. Anvendelse af Skuffesiden.dk
Uanset om du besøger websites hostet af Nykredit Mægler A/S, opretter en brugerprofil eller annonce eller bruger eller køber tjenester udbudt af websites hostet af Nykredit Mægler A/S, indestår du for ikke at gøre det følgende:
- Indsamle, registrere eller på anden måde kopiere annonceinformation på Skuffsiden.dk med henblik på at behandle, vise eller offentliggøre sådanne informationer på en anden hjemmeside uden samtykke fra Skuffesiden.dk.
- Krænke tredjemands rettigheder, eksempelvis krænke ophavs-, varemærke-, eller andre immaterielle rettigheder
- Distribuere skadeligt indhold som virus eller anden software, der kan skade tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S eller brugere af tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S
- Belaste vores infrastruktur urimeligt eller forstyrre driften af websites hostet af Nykredit Mægler A/S
- Belaste vores infrastruktur urimeligt eller forstyrre driften af tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S
- Benytte nogen former for robot, søgerobotter, scrapers eller andre automatiske midler til at få adgang til websites hostet af Nykredit Mægler A/S og tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S og indsamle indhold uden Nykredit Mægler A/S’ udtrykkelige skriftlige tilladelse
- Sammenstille eller på anden måde indsamle oplysninger om andre, herunder e-mail adresser, uden deres samtykke
- Omgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgang til vores ydelser
- Chikanere andre brugere eller rette henvendelse til andre brugere vedr. ydelser, der ikke udbydes på websites hostet af Nykredit Mægler A/S
- Uploade anstødeligt indhold – det være sig fx pornografisk materiale, “hadesider” – og i øvrigt alt indhold som Nykredit Mægler A/S vurderer findes anstødeligt
- Spekulere i at udnytte vores annoncesystem eller websites hostet af Nykredit Mægler A/S i øvrigt
- Udvise en adfærd, der strider imod Nykredit Mægler A/S’ vilkår og betingelser, den til enhver tid gældende lovgivning eller almindelig etik og hæderlighed
Bliver der indsat indhold eller handlet i strid med ovenstående eller nærværende vilkår og betingelser i øvrigt, vil din brugerkonto, profil og/eller annonce blive lukket ned uden yderligere varsel, og evt. køb vil blive annulleret. Vi forbeholder os ligeledes ret til at banne din IP-adresse.
8. Brug af data
Du må som tredjemand ikke:
- Belaste vores infrastruktur urimelig eller forstyrre driften af websites hostet af Nykredit Mægler A/S.
- Benytte nogen former for robot, søgerobotter, scrapers eller andre automatiske midler til at få adgang til websites hostet af Nykredit Mægler A/S og tjenester udbudt af Nykredit Mægler A/S og indsamle indhold til kommerciel brug
- Sammenstille eller på anden måde indsamle oplysninger om andre, herunder e-mail-adresser, uden deres udtrykkelige skriftlige samtykke
- Chikanere brugere eller rette uanmodede henvendelser til brugere på websites hostet af Nykredit Mægler A/S
- Omgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre og begrænse adgang til vores ydelser
- Spekulere i at udnytte vores annoncesystem eller websites hostet af Nykredit Mægler A/S i øvrigt
- Bliver der indsat indhold eller handlet i strid med ovenstående eller nærværende vilkår og betingelser i øvrigt, forbeholder vi os ret til uden yderligere varsel at banne din IP-adresse.
Ønsker du at købe eller bruge data, bedes du kontakte skuffesiden@outlook.com.
9. Forbehold
Nykredit Mægler A/S tager forbehold for fejl, herunder men ikke begrænset til stave-, taste- og regnefejl, på udbudsvisninger. Fejl rettes i videst muligt omfang så hurtigt som muligt, men kan være afhængig af fejlrettelser hos eksterne datakilder, som Nykredit Mægler A/S ikke har kontrol over. Nykredit Mægler A/S er ikke ansvarlige for tab, uanset om det drejer sig om penge (herunder fortjeneste), goodwill eller omdømme eller andre særlige, indirekte tab eller skader eller følgeskader, der opstår som følge af førnævnte typer af fejl, selvom du underretter os herom, eller vi med rimelighed kunne forudse muligheden for sådanne skader.
Såfremt Nykredit Mægler A/S bliver fundet ansvarlige til trods for de foregående afsnit, er vores ansvar over for dig eller nogen tredjemand (hvad enten dette ansvar er opstået kontraktligt, uden for kontrakt, ved uagtsomhed, objektivt ansvar, lov eller anden måde) begrænset til det største af (a) den samlede betaling, du betaler til os i de 12 måneder forud for den sag, der giver anledning til erstatningsansvar, eller (b) kr. 2.000,00.
10. Partnere til Nykredit Mægler A/S
På Skuffesiden.dk vil du kunne interagere med en lang række udvalgte partnere.
Ethvert forhold mellem dig og partnere til Nykredit Mægler A/S er uvedkommende for Nykredit Mægler A/S, idet Nykredit Mægler A/S ikke er part i en sådan aftale mellem dig og partneren, og Nykredit Mægler A/S kan i den forbindelse ikke holdes ansvarlig for uoverensstemmelser, uanset årsag, mellem dig og partneren. Dette gælder uanset, at Nykredit Mægler A/S har formidlet kontakten imellem dig og partneren til Nykredit Mægler A/S.
Det skal bemærkes, at Nykredit Mægler A/S ikke leverer serviceydelser ud over at stille en platform til rådighed for boligkøbere og boligsælgere.
11. Overtrædelser
Finder du dine IP-rettigheder (ophavsrettighed, varemærkerettighed og/eller andre immaterielle rettigheder) krænket af andre på Skuffesiden.dk, kan du indberette forholdet til skuffesiden@outlook.com.
12. Andre forhold
Nykredit Mægler A/S anbefaler, at man ved køb, salg og prisfastsættelse af fast ejendom søger professionel rådgivning fx fra ejendomsmægler, købermægler eller advokat.
Nykredit Mægler A/S og vore samarbejdspartnere og annoncører kan ikke direkte eller indirekte stilles til ansvar for nogen former for tab, som bruger/tredjemand mener at have lidt forårsaget af data, statistikker, vurderinger, beregninger, vejledninger, fejl og skøn, eller andre forhold hentet eller udregnet fra Skuffesiden.dk.
13. Nykredit Mægler A/S’ ansvar
Nykredit Mægler A/S er hverken formidler eller leverandør af indholdet fra de brugeroprettede annoncer på Skuffesiden.dk. Nykredit Mægler A/S er derfor ikke ansvarlige for handler gennemført via annoncering og kontakt på Skuffesiden.dk.dk. Indholdet er brugergenereret, hvorfor Nykredit Mægler A/S ikke kan garantere for nøjagtigheden af brugernes indhold og kommunikation. Din brug af Skuffesiden.dks platform er fuldstændig på egen risiko.
Nykredit Mægler A/S kan heller ikke garantere kontinuerlig eller sikker adgang til Skuffesiden.dk.dk, hvorfor Nykredit Mægler A/S fraskriver sig alle garantier, indeståelser og betingelser, udtrykkelige eller implicitte, herunder kvalitet, salgbarhed, handelsmæssig kvalitet, holdbarhed, egnethed til et bestemt formål, og det der følger af dansk eller international lovgivning. Nykredit Mægler A/S er ikke ansvarlige for tab, uanset om det drejer sig om penge (herunder fortjeneste), goodwill eller omdømme eller andre særlige, indirekte tab eller skader eller følgeskader, der opstår som følge af din brug af vores hjemmeside og ydelser, selvom du underretter os herom, eller vi med rimelighed kunne forudse muligheden for sådanne skader.
Såfremt Nykredit Mægler A/S bliver fundet ansvarlige til trods for de foregående afsnit, er vores ansvar over for dig eller nogen tredjemand (hvad enten dette ansvar er opstået kontraktligt, uden for kontrakt, ved uagtsomhed, objektivt ansvar, lov eller anden måde) begrænset til det største af (a) den samlede betaling, du betaler til os i de 12 måneder forud for den sag, der giver anledning til erstatningsansvar, eller (b) kr. 2.000,00.
14. Billede- og dokumentrettigheder
Når en bruger sender billeder, videoer eller dokumenter til Skuffesiden.dk giver brugeren Skuffesiden.dk en ubegrænset ret til at anvende disse. Skuffesiden.dk kan således anvende brugerens billeder, videoer og dokumenter på enhver måde og i ethvert medie – uden beregning og uden tidsbegrænsning.
Skuffesiden.dk kan bruge billeder, videoer og dokumenter i den form, brugeren har sendt dem, men også i redigeret form. Brugeren indestår for, at brugeren har de fornødne rettigheder til de billeder, videoer og dokumenter, som brugeren tilføjer eller sender til Skuffesiden.dk. Skuffesiden.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med brugen af disse billeder, videoer og dokumenter, og brugeren forpligter sig således til at holde Skuffesiden.dk skadesløs for ethvert krav, som Skuffesiden.dk måtte blive mødt med, som følge af brugen af disse billeder, videoer og dokumenter. Skuffesiden.dk kan ikke stilles til ansvar, såfremt tredjemand uretmæssigt anvender brugerens billeder, videoer og dokumenter.