Røddingvej 24

7480 Vildbjerg

2.850.000 kr.

Boligtype:Landejendom
Boligareal:190
Antal værelser:5
Grundareal:35.671
Byggeår:1922
Energimærke:B

Beskrivelse af boligen

Flot beliggende landejendom med velholdt stuehus.
Gode faciliteter til hestehold.
Miljøgodkendt til hestehold med 8 hopper + opdræt.
Gamle landbrugsbygninger er fjernet.
180 m2 søjlefri værksted totalrenoveret/nybygget 2014.
348 m2 fuldmuret maskinhal, bl.a. med løsdriftboks til heste.
Behageligt tilbagetrukket fra offentlig vej.
Ingen udsigt til grimme vindmøller eller solcelleanlæg.
Kun 250 meter til skov, gå-afstand til Trehøje bakker, Skovsøen, og Trehøje golf.

Moderniseret stuehus hvor hele overetagen er nyopført efter gældende regler for isolering og sikkerhed. Færdigmeldt 2013.
Stueetage med stor entre med indgang direkte fra gårdsplads eller fra bryggers. Næsten nyt badeværelse. Et godt værelse med skabsvæg. Køkken med direkte forbindelse til den store vinkelstue med masser af lys fra de store vinduer og terrassedøren mod syd. Fra entreen er der trappe til 1. salen der er indrettet med badeværelse, 29 m2 kontor/værelse med loft til kip, opholdsstue der nemt kan laves til ekstra værelse, samt et stort soveværelse med loft til kip, skabsvæg og stort gavlvindue mod øst.

Vinkelbygningen rummer det store bryggers med vaske/tørrefaciliteter samt masser af opbevaringsplads, et fyrrum med stokerfyr, nye eltavler samt et 3 år gammelt hybrid solcelleanlæg med batterier. Resten er søjlefrit værksted på ca. 180 m2 med 400+220 V stik flere steder, elport, samt silo til træpiller.

Fuldmuret maskinhal på 348 m2 med stor løsdriftboks til heste (der er plads til flere bokse). Masser af plads til opbevaring af foder og hø og god plads til maskiner hvis man ønsker selv at lave hø og wrap på det 2,6 ha store areal der er støtteberettiget og tilsået med hestegræsblanding.

Nem have med god udsigt over egen mark og over det kuperede terræn, og ikke mindst til skoven med flotte bøgetræer bare 250 meter væk. Samme udsigt er der fra havepavillonen, der har direkte indgang fra den sydvendte terrasse.

Køkkenhave med 2 store højbede, 10 m2 drivhus, og et bed til de store grøntsager, kartofler m.m. 10 frugttræer (kirsebær, blommer, og æbler).

Ejendommen udbydes hos ejendomsmægler 1. maj, så lige nu kan der spares udgifter til fotograf og markedsføring. Energimærke er lavet 27.03.2025. Bemærk at pris er inkl. alle maskiner til produktion af hø og wrap, robotklipper til plænen, stor havefræser, motor-pælebor m.m.

Ved handel medvirker ejendomsmægler.


Kontakt sælger

Kaj Kristensen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer