Beskrivelse af boligen
Stor og spændende villa i rolige, børnevenlige omgivelser.
Nu kan I blive de nye ejere af en stor og flot kvalitetsvilla, som placerer jer trygt og godt i det attraktive Højvangskvarter - tæt på på alt lige fra skole til natur, men også til byliv. Her får I altså det bedste fra alle verdener: Nem adgang til naturen i form af skov og fjord, sikre gåruter til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter m.m. men også i cykelafstand til Horsens Midtby.
I størrelse og indretning passer villaen især godt til børnefamilien eller parret med planer herom.
Boligarealet er på 185 kvm i ét plan, og dertil kommer en super anvendelig kælder på 83 kvm. Her får I bryggers, viktualierum og et stort multirum: perfekt til festlige lejligheder, hjemmebiograf eller hobbyprojekter.
Hoveddøren åbner til en lys og rummelig entré, der sammen med en fordelingsgang fletter hele hjemmet sammen. I husets ene ende ligger tre værelser side om side, oplagt til børn eller gæster; i modsatte ende ligger et stort, flot soveværelse, hvor voksne kan få lidt privatliv. To badeværelser er her også, det ene med karbad, det andet med bruseniche.
Madlavning og samvær er der plads til i det velindrettede køkken fra Svane. Den hyggelige spisestue og den store, lysfyldte stue med en charmerende indbygget pejs fra 2023, sætter rammen for hygge og samvær for hele familie.
Villaen er lys og indbydende og er løbende vedligeholdt og moderniseret med mange fine detaljer - originale, som nye. Alt, I skal gøre, er at rykke ind og pakke ud.
Uden for venter en solrig, velanlagt og hyggelig have. Den er lukket og privat, så I uforstyrret kan slappe af på den sydvendte terrasse, der har sol fra morgen til aften. En dobbelt garage får I også, ligesom den overdækkede terrasse er perfekt til sommerens grillaftenener.
I kommer til at bo i Højvangskvarteret, et yderst attraktivt område, der både er trygt og børnevenligt. Huset ligger desuden på et lukket vænge med trygge udbyggede stisystemer og legekammerater i alle aldre. Fra Højvangskvarteret kommer man hurtigt på omfartsvejen og dermed E45.
Lad os byde jer - Velkommen til Højvangen 36!