Beskrivelse af boligen

Charmerende Bungalow med direkte adgang til byens park.
Lys bolig på stor grund i villakvarter tæt på byen og natur

72 kvm. (stue-plan)
12 kvm. (udestue)
72 kvm. (kælder)

Velkommen til Herkules Alle i Kastrup – Her finder I en klassisk bungalow fra 1934, beliggende i rolige omgivelser med en unik beliggenhed lige op ad Travbaneparken, på én af byens mest attraktive beliggenheder.
Denne solide og charmerende bolig er ideel til den lille familie, der ønsker et hyggeligt hjem, med ugeneret
have og gåafstand til skole, børneinstitutioner, sportsfaciliteter, indkøb og ikke mindst den direkte adgang til byens park fra husets have.

Huset byder på 700 kvm grund med en velholdt bolig, som er løbende moderniseret – senest med renoveret stueetage i 2022 og renoveret facade i 2024. I stueplan finder man et indbydende køkken/alrum, en lys og hyggelig udestue med direkte adgang til terrassen samt to lyse værelser der kan tilpasses familien behov.

Underetagen rummer fem disponible rum, hvor nuværende ejere har skabt kreative løsninger til både krearum, kontor og gæsteværelse. Derudover findes et praktisk opbevarings- og vaskerum samt et viktualierum – her er plads til hele familiens behov.

Udendørs kan I nyde den store vestvendte have, som inviterer til hyggelige stunder på terrassen og afslapning i aftensolen på den hævede terrasse. Haven byder på flere frugttræer, bærbuske og et stort nybygget legehus med butik, hems og ovenlysvindue, som vil begejstre de yngste.

Med direkte adgang fra haven til Travbaneparken, får I en grøn oase som forlænger jeres udendørsarealer. Herfra er der kort afstand til indkøbsmuligheder, Løjtegårdsskolen, Travbanehallen og daginstitutioner. Der er 10 min. gang til Tårnby Torv og Tårnby Station. Fra stationen er der 10 min. med tog til hovedbanegården. Fra huset er der 20 min. på cykel til København centrum.

Et hus med sjæl, trygt naboskab og en fantastisk beliggenhed – klar til at skabe nye minder for de næste heldige ejere.

Kontakt sælger

Anders Mundelin

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer