Beskrivelse af boligen

Velkommen til denne skønne lejlighed beliggende på Godthåbsgade 53 i hjertet af Odense C.

Lejligheden er en del af en flot og særdeles velholdt ejendom med en meget velfungerende ejerforening med en god opsparing, og den fremstår i meget pæn og indflytningsklar stand. Her får du en bolig, der kombinerer moderne
bekvemmeligheder med klassiske detaljer som høje paneler, stuk og rosetter, som skaber en helt særlig atmosfære.

Lejligheden byder på en lys og indbydende entré, der fører videre til et stort soveværelse med en
praktisk skabsvæg, som giver masser af opbevaringsplads. Der er også et ekstra værelse, der kan
bruges som børneværelse, kontor eller gæsteværelse, alt efter behov. Hjerterummet i lejligheden er
den store stue, der er i åben forbindelse med et lækkert køkken-alrum. Her er der masser af plads til
både madlavning og hyggelige stunder med familie og venner, og fra køkken-alrummet er der direkte
udgang til en god syd-/vestvendt altan, hvor du kan nyde de varme sommerdage og aftener.
Badeværelset er ligeledes flot og moderne, med bruseniche og et vindue, der giver et dejligt lysindfald.

Lejligheden har som skrevet mange charmerende detaljer, såsom pæne trægulve, høje paneler, stuk og rosetter, som giver boligen et klassisk og elegant udtryk. Derudover har du adgang til en fælles have, hvor du kan nyde
udendørs livet, samt dit eget depot i kælderen til ekstra opbevaring.

Området omkring Godthåbsgade er yderst attraktivt, med alt hvad du har brug for inden for kort
afstand. Her bor du centralt i Odense, tæt på hyggelige caféer, Carlsens Kvarter, specialbutikker og kulturelle tilbud.
Samtidig er der flere grønne områder og parker i nærheden, hvor du kan tage en pause fra bylivet.
Dette er en unik mulighed for at bo i en skøn lejlighed med masser af charme og i et af Odenses mest
eftertragtede kvarterer.

Kontakt sælger

Daniel Skøtt

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer