Beskrivelse af boligen

Skønt nyrenoveret rækkehus i rolige og grønne omgivelser.

Området:
Der er ingen travle veje i nabolaget, men mange grønne områder som indbyder til gode gåture. Huset ligger tæt på både lokale indkøbsmuligheder alle andre af hverdagens faciliteter, men har også nem adgang til centrum via letbanen og Langesøstien, hvor gågaden kan nåes på et kvarter.

Huset:
Mødet med huset introducerer den nyrenoverede terrasse, hvor man kan nyde kaffen med morgensol. Under carporten er der plads til cykler, og der er indgang til huset både i køkkenet og i entré. Fra entré er der trappe til 1. sal og adgang til bryggers og badeværelse samt det store køkken-alrum, som er huset hjerte. Her er der nyere lyst køkken samt spisestue med pejs og adgang til både udestue og terrassen i den lille sydvest-vendte baghave.

Udestuen tilføjer 15 ekstra kvadratmeter til de i forvejen 78, og der er skønt lys og dejligt varmt langt ud på sensommeren.

Haven byder på både æbletræer og pærertræer i espalier, samt en vindrueranke ved den overdækkede del af terrassen. Hele haven nyder sommersolen fra formiddag til sent ud på aftenen. Bagerst i haven er der et skur til udelivets fornødenheder.

1.salen er indrettet med tre gode værelser; to mindre værelser og et større værelse med walk-in skab.

Huset har nyt tag og ligesådan nyere køkken og badeværelse med gulvvarme. I bryggers findes både vaskemaskine og tørretumbler.

Kontakt sælger

Malene Christiane Nielsen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer