Beskrivelse af boligen

Gennemrenoveret murermestervilla på Ørnsøvej

På den rolige og fantastisk beliggende Ørnsøvej findes denne smukke og gennemrenoverede murermestervilla fra 1939, som siden 2000 har fået en nænsom, respekt- og smagfuld renovering over alt inde og ude.

Her er man særdeles tæt på både søerne og skovene, byen, indkøb og skoler. Ude mødes man af ny flise- og brostensbelægning, renoveret for- og bagtrappe, nye zinktagrender, komplet omlagt og beplantet have og en nybygget carport i forbindelse med et ligeledes nybygget skur. I baghaven er der en hyggelig gårdhave og to træterrasser med vedligeholdelsesfrit thermowood.

Vægge, lofter og gulve er renoveret, hvor det kan fremhæves, at de originale plankegulve fra Silkeborg-skovene er blevet slebet frem. Der er hulmursisoleret, skiftet stort set alle rør, vandvarmer, eltavle og samtlige kabler og stik og hele kloaksystemet, som er forberedt til evt. kloakseparation. Køkkenet er fra år 2000 og byder bl.a. på Elica induktionskomfur med integreret emhætte, pyrolyseovn og opvaskemaskine fra Siemens og et Bosch køle/fryseskab.

Der er markant loftshøjde i både stueetagen og på førstesalen, og der er indsat nye jerndragere for at skabe åben forbindelse mellem gang, køkken, spise- og dagligstue, så lyset bydes indenfor fra flere sider.

Der findes et nyrenoveret badeværelse i stueetagen og et ligeledes renoveret toilet på førstesalen, som rummer to store værelser og et lille, som i dag anvendes som walk-in closet.

I kælderen, som er tør og lun og udstyret med Duka ventilation, er der lavet et stort værelse, som i dag bruges til teenageafdeling, rummeligt vaskerum, to små opbevaringsrum samt endnu et stort rum, som i dag bruges til opbevaring og værksted med vask og afløb.

Stue og 1. sal rummer 118 m2 og kælderen 66 m2 på en grund, der er 395 m2 stor.

Her er en sjælden mulighed for at fingrene i en meget smuk og totalrenoveret murermestervilla med det helt rigtige udtryk i et af Silkeborgs allermest attraktive områder, hvor man både har Ørnsø og Almindsø lige om hjørnet samt en kort cykel- eller gåtur til bymidtens mange muligheder.

(OBS - plantegning fra 2020 inden opsætning af jerndragere/nedrivning af vægge i gangen og køkkenet samt nedrivning af skillevæg i stort kælderværelse)

Systemet her på skuffesiden driller lidt, så fang mig hellere på Messenger

Kontakt sælger

Michael

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer