Beskrivelse af boligen

* Unik perle med rigtig god plads til hele familien

* Skøn beliggenhed tæt på natur, by, og motorvejsnet

* Lavt energiforbrug (mærke B) pga luft til vand varmepumpe, og nye vinduer og døre med 3 lags lavenergiglas

Tæt ved Guldborgsund på Nordfalster ved. Nr. Alslev finder du denne herskabelige ejendom som kan rumme den helt store familie. Ejendommen kan både benyttes som helårsbolig eller fritidsbolig.

Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser, omgivet af marker i ca. 1 km. afstand fra Guldborgsund. Der er kort afstand til indkøbsmuligheder og motorvejsnet ved Nr. Alslev. Der er havkig fra husets vestvendte terrasse.

Det første der møder dig er den store ugenerte have/park med masser af plads til hygge, leg og afslapning. Du får så meget plads i haven at det kun er din fantasi som sætter grænser for hvad du kan bruge haven til.

Denne ejendom er indflytningsklar og indeholder et hovedhus på 250 kvm. hvoraf de 100 kvm. udgør 1. sal samt anneks på 54 kvm.

Når du kommer ind i hovedhuset går du direkte ind i husets hjerte, det store køkken/alrum på 117 kvm., det er her hele familien mødes.
Udover køkken/alrum er der et ekstra køkken med alle hårde hvidevarer, og kælder/viktualierum med plads til vin/sodavand, og til opbevaring af køkkenmaskiner mm.

I stue/alrum er der flot lysindfald fra 6 nyinstallerede dobbelte terrassedøre med 3 lags energiglas. Der er plads til at hele familien kan samles omkring spisebordet eller TV.
2 brændeovne bidrager til hyggen i det store køkken/alrum. I husets underetage ligger det første af husets 3 badeværelser.

Fra køkken/alrum er der opgang til repos som kan benyttes til bl.a. hjemmearbejdsplads eller multirum. Derfra udgang til vestvendt terrasse og trappe til 1. sal.

På 1. sal finder du et stort sydvendt opholdsstue med flot udsigt over markerne fra den sydvendte balkon. Forestil dig at sidde ude og nyde et glas vin en lun sommeraften.

Der er 3 værelser på 1. sal med mulighed for nem etablering af det 4. værelse. Der er tillige 2 badeværelser på 1. sal. Det ene badeværelse er i forbindelse med husets master bedroom hvor der også er udgang til østvendt balkon hvor morgensolen kan nydes i fulde drag.

Fra master bedroom er der indgang til stort walk in closet og ligger i forbindelse med værelse/opbevaringsrum samt husets 3. badeværelse

Alle værelser på 1. sal tilgås via lang fordelingsgang med dejligt lysindfald fra syd og nord.

Ejendommen har energimærke B og opvarmes med luft til vand varmepumpe. Elforbrug til opvarmning, varmt vand, belysning, madlavning mv. udgjorde DKK 16.181 i de sidste 12 måneder. Der er gulvvarme i hele stueetagen og på hele 1. sal.

På gårdspladsen er der anneks med grovkøkken/vaskerum som indeholder alle hårde hvidevarer som inkluderer 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler. Der er rum til haveredskaber, værktøj og opbevaring. Der er tørrerum med bl.a. 200 l. varmvandstank ifm. luft til vand varmepumpe.

Der kan tilbydes meget kort overtagelsesperiode (helt ned til 14 dage) efter at indgået købsaftale er fri for forbehold og/eller fortrydelsesret. Der kan også tilbydes lang overtagelsesperiode på op til 1 år.

Snyd ikke dig selv for et besøg på denne unikke perle af en ejendom som kan danne rammen for dig og din families fremtidige hjem/fritidsbolig.

Kontakt sælger

Henrik

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer