Beskrivelse af boligen

Lyst og venligt treværelses andelsrækkehus på 75 kvm, bygget i 2004.

Boligens kvadratmeter er særdeles godt udnyttet, og fordelt således: Lys, sydvendt stue i åben forbindelse med køkkenet. Stort værelse med væg-til-væg garderobeskab (Ikea PAX). Desuden et mindre værelse, samt stort badeværelse og entré. En lille sydvendt terrasse og meget overskuelig have omkranset af hegn og hæk giver mulighed for udestunder for store og små.

Boligen er et enderækkehus, og det østvendte køkkenvindue giver storslåede solopgange til morgenkaffen.

Der er gulvvarme i hele huset. Stort anvendeligt loftrum (ca. 15 kvm), isoleret skur (ca. 6 kvm), samt egen parkeringsplads.

Andelsforeningen Futura er en tryg, rolig og stabil forening med 30 andele, sund økonomi, fælles aktiviteter som fx havedage og sommerfest, og mulighed for lån af haveredskaber og -maskiner. Der er et godt og hjælpsomt naboskab, men også god mulighed for at være privat.

Bus 3A og 14 kører næsten lige til døren. Indkøbsmuligheder, pasningsmuligheder, skole, legepladser, grønne områder og natur er inden for gåafstand.

Hårde hvidevarer medfølger.
Terrassefliser renses og trægulve slibes i forbindelse med overtagelse.

Købspris: 701.334 kr.
Månedlig boligafgift: 3797 kr. (Forbliver uændret frem til tidligst 2030.)
Overtagelse: Fra 1.9.2024

Kontakt os gerne for flere billeder, og mulighed for fremvisning.
Vi beder om at du har styr på finansiering, inden du tager kontakt.

Kontakt sælger

AK

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer