Diskret annonce

8362 Hørning

409.000 kr.

Boligtype:Andelsbolig
Boligareal:130
Antal værelser:4
Grundareal:15200
Byggeår:1939
Energimærke:C

Beskrivelse af boligen

Til salg: andelsbolig omgivet af skøn natur, 15 min. fra Aarhus

Jeg udbyder hermed mit dejlige hjem til salg.

Andelsboligen er én ud af tre i en lille andelsforening beliggende på kanten af Jeksen Dalen og to km fra Hørning by, hvor der er gode indkøbsmuligheder, skole og adgang til tog og bus.
Aarhus er kun 15 minutter væk via en nærliggende motorvej.

Boligen er på 130 m2 fordelt på to etager.

Første sal består af to store værelser med flot udsigt samt en repos, som kan anvendes til f.eks. kontor.

I stueetagen findes stuen med udgang til terrasse og den dejlige have. Derudover er der et stort værelse, køkken med mindre spiseplads, badeværelse samt gæstetoilet. Der er desuden både for- og baggang med masser af plads til opbevaring.

I den fælles rummelige have er der plads til alle. Der er bærbuske, frugttræer, højbede og to bålsteder.
Til andelsforeningen hører også en lille mark, hvor der er mulighed for at have en hest eller andre dyr gående - hertil hører et hestehus med halvtag.

Der er adgang til fælles vaskerum, med vaskemaskine og tørretumbler, og et deleværksted, ligesom man er fælles om at holde foreningens pillefyr kørende.

Som ejer af en andel i den skønne lille andelsforening får man mulighed for stor indflydelse på stedet. Samtidig skal man være indstillet på at tage del i og ansvar for at opfylde de fælles pligter vedrørende haven og fællesarealerne. Man skal have lyst til at samarbejde med de andre andelshavere.

Hvis du har lyst til at bo i en lille andelsforening tæt på Aarhus, skøn natur, med stor have og mulighed for at dyrke egne grøntsager samt holde et par dyr, er denne bolig en oplagt mulighed.

Husleje (boligafgift inkl. forbrug og fællesudgifter): 6.193 kr

Andelspris: 409.000 kr.

Kontakt sælger

HB

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer

Til boligkøberne

Forsikringer

Bestil 3 gratis tilbud på din husforsikring, indboforsikring eller andre forsikringer og få de billigste forsikringsudgifter

Byggeteknisk gennemgang

Bestil tilbud på en byggeteknisk gennemgang i dag og få ro i maven med dit boligkøb

Finansiering

Du kan spare mange penge på dit boligkøb ved at få hjælp fra en uvildig rådgiver til den rette finansiering

Køberrådgiver

Pris: 6.450 kr.

Komplet køberrådgivning, skøde og refusionsopgørelse