Ravnsbjerg Bakke 39

6710 Esbjerg V

3.798.000 kr.

Boligtype:Villa
Boligareal:175
Antal værelser:7
Grundareal:1112
Byggeår:2019
Energimærke:A

Beskrivelse af boligen

Velkommen til Ravnsbjerg Bakke 39, hvor I nu har muligheden for at få en ny og lækker etplansvilla med en skøn beliggenhed i grønne omgivelser - tæt på Sønderris og Tarp med både daginstitutioner, skole, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder.
Ravnsbjerg Bakke er beliggende med rigtigt gode adgangsforhold - uanset om du skal på motorvejen, mod byen, mod nord eller mod den skønne vestkyst, som er indenfor kort afstand. Derudover er området omkranset af gode stisystemer og kun få minutters gang til Guldager Station, hvor toget går lige ind til Esbjerg midtby eller nordpå mod Varde.

Selve huset rummer 175 kvm. - med funktionalitet og optimal planløsning i fokus. Med huset er der tænkt i fremtidssikrede energiløsninger med luft til vandpumpe og solceller på taget. Der er gulvvarme og troldtekt akustiklofter i hele huset.
Huset indeholder et flot og praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler og rummer derudover plads til hele familiens overtøj, fodtøj m.m.
I huset er der en særskilt børneafdeling med fire børneværelser og tilhørende badeværelse. I den modsatte ende af huset, finder I forældreafdelingen med soveværelse, walk-in og direkte adgang til det ene badeværelse.
Centralt i huset ligger det åbne køkkenalrum, som uden tvivl kommer til at blive hele familiens samlingspunkt. Her får I masser af plads med højt til loftet og med et vidunderligt lysindfald fra de sydvendte vinduespartier. Køkkeninventaret fremstår stilrent med alt i hårde hvidevarer. I forlængelse af køkkenalrummet er den lækre, lyse stue som skaber en naturlig sammenhæng i huset og som giver oplevelsen af samhørighed.
Fra alrummet er der udgang til hyggelig og lækker overdækket terrasse som inviterer foråret ind og forlænger sommeren. I tilknytning hertil er der en stor terrasse, der grænser op til haven, der er anlagt med græs og således let at vedligeholde og hvor der samtidig er god plads til leg og boldspil.

Til huset hører ligeledes et praktisk, isoleret redskabsrum, som understøtter tankerne om gode funktionelle løsninger.
Som en ekstra detalje er der en stor dobbelt garage med virkelig god opbevaringsplads og med direkte adgang til bryggerset, så vådt overtøj og beskidte sko kan tages af og opbevares der.

Kontakt sælger

Schannie Mose

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer